Forside

Søger du en psykolog?

Der kan være mange grunde til at søge psykologhjælp.

Den første samtale vil derfor ofte omhandle en afklaring af de problemer du/I kommer med samt forslag til relevant behandling. Eventuelt vil jeg være dig/jer behjælpelig med en viderehenvisning til rette sted.

Selv tilbyder jeg både kortvarig og langvarig psykoterapi/samtaleterapi af børn, unge og voksne og par, med udgangspunkt i en psykodynamisk forståelsesramme, men med indragelse af relevante metoder bredt set, ud fra ønsker, personlighed og problemstillinger. Derudover er der mulighed for hypnosebehandling ved lettere angsttilstande og fobier og/eller behov for adfærdsændring.

Jeg har mange års erfaring med individuel psykoterapeutisk behandling og kan tilbyde at behandle de fleste problemer, som kan behandles i ambulant regi. I behandlingen tager jeg udgangspunkt i det hele menneske; tanker, følelser, adfærd og nære relationer, samt oplevelsen af sig selv i livet og  eksistensen. Vi finder sammen de fokuspunkter, der aktuelt føles mest relevante og den behandlingsform der passer til dig og dine ønsker for et udkommende.

Derudover tilbyder jeg supervision af psykologer i samtaleterapi, med henblik på autorisation eller specialist godkendelse.

Jeg er medlem af dansk psykologforening, autoriseret og godkendt specialist i psykoterapi med både børn og voksne samt specialist i børnepsykologi.

Jeg kan tilbyde behandling inden for:

Sorggruppe for unge; Januar 2020 opstartes løbende gruppeterapi for unge ml. 16-28 år med sorg henvist af egen læge. Både aktuel sorg, samt angst og depression udløst af ubearbejdet sorg.

Lægehenvisning; alle kategorier og med speciale i børn og unge 0-18 år.

Forsikringshenvisninger; PsykologNet, SOS-International, Scandia, Tryg m.fl. (ikke Falck Healthcare og Precriba)

Privatbetalende; Individuelt børn, unge og voksne samt par